Fortsæt til indhold

Markante profiler har forladt EfB

Samfund
Rune Weitling

Der har været gang i svingdøren på Gl. Vardevej i januars transfervindue.
Mest markant er det, at Martin Pusic efter alt at dømme er smuttet til FC Midtjylland. Pusic ville ganske enkelt videre, og da han havde en frikøbsklausul i sin kontrakt, som FCM udnyttede, ja så var der ikke meget at gøre. Men spørger man undertegnede, så overlever klubben nok dét. Jo jo, Martin Pusic er topscorer og garant for mål, men han er også et problembarn, der ikke drak pause the med mange af sine kammerater.
Faktisk var den eneste Martin Pusic rigtig kunne med Mohammed Fellah, og han blev tidligere på måneden rygtet tilbage til norsk fodbold. Men mandag morgen drog han dog på træningslejr i Tyrkiet med sine nuværende holdkammerater fra EfB, så måske han fortsat er at se i den blå- og hvidstribede trøje i foråret.
Nye folk i den vestjyske spilledragt er også Kevin Mensah, der er blevet enig med EfB om et skifte per dags dato i stedet for ved kontraktudløbet i Viborg FF den 30. juni 2015.
Også den 26-årige svenske forsvarsspiller, Michael Almebäck, vil være at finde i EfB i foråret. EfB har indgået en et-årig lejeaftale med Brøndby IF om Almebäck, der kan spille både back og midtforsvar, og dermed er den umiddelbare afløser for Eddi Gomes fundet.
EfB reagerede desuden hurtigt efter salget af Martin Pusic, der var forventet endeligt på plads i løbet af mandagen, og har lejet den 28-årige svenske angriber Daniel Larsson i Granada fra den bedste spanske liga. Daniel Larsson har tidligere spillet for spillet i Real Valladolid og Malmø FF. Lejemålet gælder foreløbig frem til 30.06.2015, hvorefter EfB har sikret sig en frikøbsklausul.
Som en sidste lille bombekom det frem, at også Jakob Ankersen er fortid i EfB. Den 24-årige midtbanespiller forlader Esbjerg til fordel for IFK Göteborg, hvor han tiltræder på en treårig kontrakt.
"IFK Göteborg har længe været interesseret, og det er en topklub i Sverige, så der venter ham en spændende udfordring," siger Niels Erik Søndergård fra det sportslige udvalg om salget.