Egå Autohandel er nu historie
Pedersen & Nielsen Automobilforretning har nu overtaget bilhuset på Grenåvej 351
Dedikation, det at møde ind hver dag og langvarige kunderelationer, var, hvad der forleden blev fejret på Grenåvej 351 i Risskov, hvor Pedersen & Nielsen Automobilforretning holdt overtagelsesreception for købet af Egå Autohandel.
Trods en bidende kulde udenfor var stemningen varm og hyggelig indenfor i Pedersen & Nielsen Automobilforretninges nye afdeling i Risskov. Hele eftermiddagen var lokalerne fyldt med mennesker, som var mødt op for at byde de nye ejere Britt og Jens Nielsen velkommen og tage afsked med de tidligere ejere Inge og Knud Holst Andersen.
To familieejede bilhuse
Der er tale om to familieejede bilhuse, og Morten Holst Nielsen, der fortsætter som filialchef, fortalte i sin tale, om de mange fælles værdier mellem de to bilhuse. Derudover nævnte han fremtiden med Pedersen & Nielsen Automobilforretning, som ikke ligger så langt fra hans tidligere stilling som administrerende direktør i Egå Autohandel.