Udstillere søges til kunstmesse i Fjellerup
Fjellerup Kunstmesse, der afholdes i juli, har nu åbnet op for at udstillere kan melde sig
Fjellerup Kunstforening opfordrer professionelle kunstnere og seriøse fritids-billedmagere til at udstille på Fjellerup Kunstmesse i weekenden 11. og 12. juli.
Det er 11. gang, kunstforeningen afholder kunstmesse. Her kan man få en snak med de andre kunstnere og kunsthåndværkere, og man selv vil få mulighed for at fortælle om sit arbejde med kunst og kunsthåndværk.
Kunstforeningen forventer, at mange udstillere vil arbejde aktivt i deres stande, både inde og ude, og der vil være mulighed for salg af de udstillede værker. Udstillerne skal i øvrigt stille værker til rådighed, som udtrækkes på publikums indgangsbilletter.
Hvis man vil udstille på messen, skal man inden 15. marts sende sin ansøgning til Grethe Hansen fra kunstforeningen. Den skal blandt andet indeholde mindst tre fotos af værker, man har lavet.
I begyndelsen af april måned vil ansøgerne få svar retur.