Blåmejser og musvitter konkurrerer om maden

Her har du to af de mest almindelige fugle i vores haver og på vinterens mejsebolde.
Til venstre er blåmejsen og til højre musvitten. Og de ruger begge villigt i de fuglekasser, vi sætter op. Blåmejsen er den mindste, og den skal have en kasse med et så lille hul, at den større og stærkere musvit ikke kan møve sig ind.
Normalt er blåmejsen ikke så tykmavet som på billedet. Men det var en isnende kold vinterdag i skoven på Trelde Næs, og så er det godt at kunne puste sig op - luften mellem dunene isolerer.
Edderkopper og larver er hovedføden for begge arter om sommeren, og det er formidable mængder, de sætter til livs. Om vinteren er olieholdige frø, som bog fra bøgetræet og solsikkekerner på fuglebrættet er et godt tilskud eller måske hovedføden. Blåmejsen kan få op til 16 unger, og der skal fanges mange små larver. Musvitterne skal finde større bytte, og de kan risikere, at blåmejserne har taget larverne og edderkopperne, inden de har vokset sig store nok til musvitten. Det kan betyde, at musvittens unger kommer til at sulte.
Hvis du sætter kasser op, skal du huske at tømme dem en gang imellem efter yngletiden. Ellers bliver de fyldt op, så der ikke er plads til ungerne.
Kasserne er også gode sovesteder for fuglene om vinteren. Mange blåmejser kan overnatte sammen i en kasse.
De fleste blåmejser og musvitter bliver her om vinteren, og vi får begge arter som vintergæster fra Skandinavien og Rusland. Nogle år kommer blåmejserne i meget stort antal.