Fortsæt til indhold

Ingen stadionkoncerter

Samfund
Martin Warming

Furesø Kommune har inkasseret et nederlag i Natur- og Miljøklagenævnet i spørgsmålet om kommunens dispensation til FC Nordsjælland om at kunne holde arrangementer og koncerter på Farum Park.
Nævnet har behandlet sagen og mener ikke, at der er hjemmel i lokalplanen til at give FC Nordsjælland tilladelse til at afholde fire såkaldte prøvearrangementer.
Natur- og Miljøklagenævnet har derfor enstemmigt besluttet at ophæve Furesø Kommunes afgørelse fra juni sidste år, hvor kommunen giver FC Nordsjælland tilladelse til at afholde prøvearrangementerne.