Ombudsmanden retter skarp kritik mod Esbjerg
Ombudsmand retter skarp kritik mod Esbjerg Kommune for håndtering af børnesager
Det er en kendt sag, at Esbjerg Kommune gennem flere år har haft store problemer på børneområdet - noget der blandt andet har betydet ekstratilførsler af op mod 50 millioner kroner for at få skuden på ret køl igen. Meget er lykkes, og stod det til Esbjerg Kommune så man formentlig helst kun frem, men i sidste uge kom Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, med sin afsluttende rapport om Esbjerg Kommunes håndtering af børnesager, og med den må Esbjerg Kommune igen forholde sig til rodet på børneområdet.
I rapporten retter ombudsmanden nemlig en skarp kritik af Esbjerg Kommune. fordi seks børn måtte vente mellem et og to et halvt år på akutinstitutionen, Nordstjernen. En institution der tilmed i en længere periode var meget overlagt. Blandt Nordstjernens børn har været et meget socialt udsat søskendepar, der fik alt for sent hjælp af Esbjerg Kommune. I sin udtalelse kalder ombudsmanden kommunens svigt for “fuldstændig uforsvarligt”. Endvidere skriver han:
“Disse børn har slet ikke fået den hjælp, som de skulle have haft, og kommunens indsats har været helt utilstrækkelig.”
Kritikken er modtaget af Esbjerg Kommune, hvor den er landet på Diana Mose Olsens bord. Som formand for Børn & Familie Udvalget er hun politisk ansvarlig for netop børneområdet i Esbjerg Kommune.
“Jeg synes, at kritikken af tingenes tilstand på daværende tidspunkt er helt berettiget men jeg undrer mig lidt over tidspunktet den kommer på samtidig med, jeg glæder mig over, at det formentlig er den sidste kritik, vi skal modtage. Vi er nået meget langt på området takket være en lang række nye tiltag - blandt andet en langt tidligere indsats. Vi er nødt til at få noget ro på området nu, for vi kan selvfølgelig ikke holde til at få skæld ud hele tiden,” siger Diana Mose Olsen (SF), der sammen med kommunen har indtil den 1. marts til at besvare yderligere to spørgsmål overfor Ombudsmanden, der gerne vil opdateres på den nuværende situation på Nordstjernen.