Venstre holder fire generalforsamlinger på en uge
Arkiv
I uge 6 holder Venstre i Favrskov fire generalforsamlinger, hvor folketingskandidat Britt Bager og gruppeformand Flemming Nørgaard står i front.
Der lægges ud mandag 2. februar i Sløjfen i Hadsten. Herefter følger tirsdag Kulturhuset i Hinnerup, onsdag InSide i Hammel og torsdag slutter Hvorslev-Lilleå møderækken af i Tungelund Aktivitetscenter i Thorsø, fortæller Ken Richter, formand for Venstre i Favrskov.
Alle møder starter klokken 19.