Fortsæt til indhold

Dansk virksomhed får fornem, britisk arbejdsmiljøcertificering

DAN-Palletiser A/S er netop blevet akkrediteret af britiske Safecontractor for at sikre høje sikkerheds- og sundhedsmæssige standarder indenfor arbejdsmiljøet.

Samfund
Arkiv

CERTIFICERING Safecontractor er et britisk akkrediteringsfirma, som har udviklet en akkrediteringsordning der stiller meget høje krav til leverandørernes arbejdsmiljøledelse og styring af sikkerhed og sundhed.
DAN-Palletiser producerer og leverer, med sine 85 ansatte, palleteringsløsninger til nogle af verdens største producenter og distributører inden for fødevare- og drikkevareindustrien, den grafiske og kemiske industri samt dyrefoderindustrien.
Nogle af DAN-Palletiser"s seneste projekter er palleteringsløsninger, der er leveret til bl.a. en af Europas største producenter af chips, en kendt producent af morgenmadsprodukter samt en række førende europæiske ” private label” producenter.
En Safecontractor akkreditering vil givet øge DAN-Palletisers muligheder markant for at lande endnu flere ordrer på det engelske marked, specielt indenfor fødevare- og drikkevareindustrien, idet de fleste større engelske fødevareproducenter benytter Safecontractor som samarbejdspartner.
De stiller nemlig krav om at deres leverandører på forhånd skal være godkendt af Safecontractor.
John Kinge, teknisk direktør i Safecontractor siger om certificeringen:
- De større organisationer i Storbritannien har simpelthen ikke råd til at løbe risikoen ved at benytte leverandører der ikke har en arbejdsmiljøcertificering.
Derfor spiller Safecontractor en vigtig rolle i udvælgelsen af deres leverandører, da vi kan garantere for dem vi har akkrediteret.
Under forløbet med at blive godkendt til akkrediteringsordningen, bliver leverandørernes procedurer vedr. sikkerheds- og sundhedsmæssige procedurer gennemgået nøje.
De virksomheder der opfylder de høje standarder kommer da til at indgå i en database som er tilgængelig for registrerede brugere via et websted.
De virksomheder som abonnerer på Safecontractor ordningen får adgang til databasen, og har her mulighed for at finde potentielle leverandører.
Virksomhederne har forpligtet sig til kun at benytte de leverandører som er blevet akkrediteret. Mere end 210 af Storbritanniens største virksomheder i forskellige industrier benytter sig af programmet når de skal udvælge leverandører.

sl