Nykredit Bank i Roskilde styrker relationerne til sine kunder
Nykredit Bank i Roskilde har som klart mål at komme endnu tættere på sine kunder – og være en ægte ”relationsbank”.
BANK Nykredit Bank i Roskilde er med sine knapt 50 medarbejdere, heraf 20 i erhvervsafdelingen. Og selvom man qua sin områdefunktion naturligvis også har regionale kunder, ser man ifølge erhvervskundechef, Henrik Bech Nielsen, som er ansvarlig for Erhvervsafdelingen, sig først og fremmest som en lokal bank.
- Vi er primært en lokal bank, som i samme hus kan tilbyde kunderne både privat- og erhvervsrådgivning, ligesom at også realkreditrådgivningen er at finde i afdelingen.
Vi vil meget gerne endnu tættere på vore kunder, og derfor iværksætter vi i stigende grad initiativer, der har til formål at styrke relationerne til vore kunder yderligere, fortæller han.
I forvejen afvikler man fx en række kundearrangementer i løbet af året for erhvervskunderne, hvor de klædes på med viden om forskellige emner.
Sådanne arrangementer er der planer om at øge antallet af på årsbasis.
- For at komme tættere på kunderne kræver det blandt andet, at man mødes fysisk noget oftere. Derfor har vi til hensigt at arrangere lidt flere kundearrangementer, som byder på et spændende og relevant indhold. Så, det kan kunderne godt begynde at glæde sig til, siger han.
Øget synlighed
Samtidig sætter man ind med aktiviteter der har til formål at skabe øget synlighed lokalt. Som eksempel nævner han, at man netop er blevet sponsor for Løbeklubben Hellas' Parkstafet i Folkeparken i Roskilde den 16. juni. Det betyder, at løbet kommer til at hedde Nykredit Parkstafet.
Banken har tilmeldt flere hold til løbet, og tanken er at invitere erhvervskunder til at deltage, ligesom at man også vil arrangere træningsaftener op til.
- Sponsoratet af Nykredit Parkstafet er et godt eksempel på en god aktivitet, fordi den både giver os øget synlighed, og samtidig giver mulighed for at være sammen med vore kunder på en anden måde, end at sidde over for hinanden i banken til et møde. Også aktiviteter af denne karakter kunne man forestille sig flere af fra vores side, fortæller han.
Kunden er udgangspunktet
Ønsket om de tætte og langvarige relationer hænger ifølge Henrik Bech Nielsen naturligvis først og fremmest sammen med, at man helt grundlæggende skal levere kunderne en rådgivning i absolut topklasse.
Den del mener Henrik Bech Nielsen afgjort at kunne stå inde for og pointerer at det hos Nykredit prioriteres højt, at kompetencerne hos rådgiverne altid er på højeste niveau.
Det er også derfor, at man hvert 3. år certificerer alle sine rådgivere med en intern eksamen – som skal bestås.
- Vi vil som udgangspunkt egentlig rigtig gerne væk fra at skulle snakke bankprodukter med kunderne. I stedet ønsker vi at tage udgangspunkt i kundens situation som den er lige nu – og derfra kan vi bringe de værktøjer og produkter i spil der matcher deres behov, forklarer han.
- Vi ved at kunderne sætter pris på at vi dækker både privat- og erhvervsrådgivning i samme hus. At vi så også kan rådgive om realkredit betyder blot, at kunden er fuldt dækket ind hos os, hvad enten man møder op som privatperson eller i erhvervssammenhæng.
Kunderne sætter pris på at have "one point of entry".
At man ifølge erhvervskundechefen allerede er godt på vej til at lykkes med at styrke relationerne til sine kunder, bekræftes især når man kigger nærmere på kundeadfærden.
- Tidligere var det sådan, at kunderne først henvendte sig 5 min før de have behov for en finansiering. Nu oplever vi i stigende grad, at blive involveret tidligere, og det er vi glade for - for det ved vi bliver til en fordel for kunderne, siger han.
Mestre i generationsskifte
Et af de områder man hos Nykredit Bank i Roskilde netop nu oplever særlig stor aktivitet inden for, er finansiering af køb af virkomheder og virksomheders generationsskifte.
- Vi har stor erfaring med dette område og fornemmer i øjeblikket, at en del af de virksomheder der står overfor et generationsskifte, har svært ved at få finansieret det. Men, det er bestemt noget vi meget gerne vil deltage i, såfremt naturligvis at der er tale om en god, sund virksomhed, siger Henrik Bech Nielsen og tilføjer:
- Nu er det dog ikke i alle tilfælde der er tale om generationsskifte ifm køb af virksomheder. Vi medvirker naturligvis også ved almindelige køb af virksomheder, og det oplever pt faktisk også en stigning i antallet af.
Det går godt i Roskilde
Et kig på kundebøgerne giver Henrik Bech Nielsen et klart indtryk af, at det lokale erhvervsliv i Roskilde har det godt.
- Vore kunder repræsenterer hele viften af erhvervsgrupper, lige fra fx handel, service, produktion/industri til liberalt erhverv m.fl. - og hele vejen rundt oplever vi der blæser mildere vinde.
Det er naturligvis positivt og giver da også en forventning om et stigende aktivitetsniveau hos os selv. For det vil alt andet lige også føre til større lyst til at investere i vækst og udvikling hos kunderne - hvilket kalder på rådgivning hos os, slutter Henrik Bech Nielsen.