Fortsæt til indhold

Holger Poulsen blev Ældre Sagens medlem nr. 1500

Ældre Sagen Rougsø-sønderhald har nu 1500 medlemmer

Samfund
Anette Bonde

Hvad byder man uventede gæster - og især dem, der kommer ved vin? I første omgang blev vinen vekslet til en tak og et håndtryk, da Holger Poulsen forleden fik besøg af Eigil Meineche og Orla Lund fra Ældre Sagen Rougsø-Sønderhald.
Holger Poulsen var netop kommet fra arbejde som jobkonsulent i Norddjurs Kommune, da han på sin bopæl blev overrasket af de to repræsentanter fra Ældre Sagen. Anledningen var, at Holger Poulsen var blevet registreret som medlem nummer 1500 af den lokale komite for Ældre Sagen. Det blev i øvrigt et muntert gensyn, idet Holger Poulsen i sin tid var lærling i Eigil Meiniches tømrervirksomhed.
Holger Poulsen begrunder sit medlemskab i Ældre Sagen med, at han godt vil være medlem af en forening, der så aktivt arbejder på at sikre gode levevilkår for de svage ældre, og han gav udtryk for at det da godt kan tænkes at han melder sig som frivillig, når han om føje år trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.