Juridiske specialister frem for allround-advokater
Man kan ikke være ekspert i alt. Det ved partnerne hos Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Roskilde, og derfor har de bygget deres virksomhed op, så advokaterne har delt de juridiske områder mellem sig, og klienterne altid bliver mødt af en specialist.
RÅDGIVNING Hos Advokatfirmet Tommy V. Christiansen i Roskilde har man bevidst valgt specialiseringen frem for bredden.
Det betyder, at man som kunde ikke skal regne med at møde en gammeldags allround-advokat, der kan klare alt fra testamenter og skilsmisser til generationsskifte i virksomheden.
Til gengæld har firmaet ansat advokater, der er juridiske eksperter og er specialister på hver deres område, og det gør, at klienterne er sikre på at få den bedste rådgivning.
- Vi mener, at vores klienter er bedst tjent med, at deres advokat har masser af erfaring og specialviden på det område, klienten har brug for.
Hvis det drejer sig om en arvesag, får familien tildelt en advokat med speciale i arveret, og til virksomhederne stiller vi vores advokater med speciale i erhvervsret til rådighed, fortæller advokat Rune Tarnø, der er partner i Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Roskilde.
Spørgsmål om internationalisering
Alt tyder på, at Advokatfirmet har truffet det rette valg ved at bygge virksomheden op på specialister i stedet for at ansætte allround-advokater.
Rune Tarnø startede sammen med advokat Anders Rynkebjerg Roskilde-afdelingen i 2006, og i dag er afdelingen vokset til 21 medarbejdere – heraf 11 jurister – og har både en privatretsafdeling og en afdeling for erhvervsret.
Rune Tarnø har selv speciale i erhvervsret, og han beskæftiger sig blandt andet med virksomhedsoverdragelse, internationale kontraktforhold og køb og salg af erhvervsejendomme.
Han fortæller, at firmaet i stigende grad oplever, at virksomheder inddrager advokater som rådgivere, når der er spørgsmål af juridisk karakter.
- Vi har flere og flere erhvervskunder, der kommer til os for rådgivning, og her bruger vi netop de af vores medarbejdere, som er specialister i erhvervsret.
Mange spørgsmål udspringer af internationaliseringen, og kan handle om køb eller salg af virksomhed på tværs af grænser samt indgåelse af internationale kontrakter. Og her er specialviden vigtig, fortæller Rune Tarnø.
Fokus på udvikling
Både Rune Tarnø og Anders Rynkebjerg er fra Roskilde-området, og de fortæller, at Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen, der har kontor på Københavnsvej 69 ser et stigende antal lokale kunder.
- Vi giver folk en sikkerhed for, at vi ikke først skal til at læse op på lovgivningen i det emne, de kommer til os med, for vi har en erfaren specialist på lige netop den sag, de sidder med, fortæller Rune Tarnø. Og hvis det alligevel skulle knibe, er kontoret en del af det landsdækkende Advokatfirma Tommy V. Christiansen, der er blandt de ti største advokatfirmaer i landet og har kontorer i fem byer landet over, hvorfra der også kan trækkes på ekspertise.
Selvom Roskilde-afdelingen er mangedoblet på de otte år, den har eksisteret i byen, er kontoret ikke færdig med at vokse.
- Vores arbejdsområde udvikler sig hele tiden, og selvfølgelig følger vi udviklingen til gavn for vores klienter, - siger Rune Tarnø, partner i Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen.
sl