Brosbøl besøgte rør-kongen Wavin i Hammel
Ministerbesøg havde fokus på et firma med speciale i vandteknologi
Onsdag formiddag rullede ministerbilen ind på Wavins parkeringsplads i Hammel, døren åbnede og ud kom miljøminister Kirsten Brosbøl (S).
Administrerende direktør ved Wavin Per Dollerup Mikkelsen, tog gladelig imod ministeren, som blev vist ind i receptionen til velkomst.
Her var der et kort oplæg om Wavin fabrikkens produktion, som er den førende leverandør af plastrørsystemer til afløbs-, vand- og VVS-sektoren i Europa.
Nye PVC rør holder i 1oo år
Herefter blev ministeren eskorteret over på fabrikken, hvor Per Dollerup Mikkelsen holdt et mindre foredrag om ressourceudnyttelse i vand- og spildevandsforsyningen.
Han viste også Wavins nye PVC rør, der vejer mindre end de nuværende rør og holder i 100 – 150 år.
Hilste på arbejderne
Derefter blev ministeren vist rundt i produktionen, hvor hun hilste på arbejdsfolket der fik en mulighed for at fortælle om maskinernes funktioner.
Afslutningsvis var der fremvisning af Wavins Solutions Center, der er en 'legeplads' til udvikling af produkter, og hvor kunder i praksis, kan se hvordan produkterne virker.