Saltbilerne i Norddjurs kører ud tidligere
Anette Bonde
Miljø- og teknikudvalget i Norddjurs Kommune har på sit møde 27. januar besluttet at gøre en midlertidig ordning fra efteråret permanent, således at saltbilerne kører ud tidligere og nærmest kan salte præventivt. Der er alene tale om en marginalt øget udgift, idet det præventive udkald ofte blot erstatter et senere udkald ved glat føre, lyder det i en pressemeddelelse fra kommunen.
Norddjurs kommune har ansvaret for cirka 900 kilometer offentlig vej og cirka 120 kilometer offentlige stier. Det er kommunens opgave at holde veje og stier farbare, når vinteren kommer.