Fortsæt til indhold

Håndværkervikarer efterspørges i stor stil

Sydsjælland oplever i disse år en enorm vækst inden for byggeområdet, og det betyder en øget efterspørgsel på faglærte håndværkervikarer. Konsulenthuset Hartmanns har i 2014 mandet op for at imødekomme den store efterspørgsel.

Samfund
Arkiv

UDVIKLING Fra nu og de næste år frem er der godt gang i byggeriet i Sydsjælland.
Der er planlagt igangsættelse af en række større anlægsprojekter som fx Femern-Bælt-forbindelsen, den nye Storestrømsbro, omfartsvejen ved Næstved og udbygning af Køge Bugt Motorvejen.
Udover de planlagte projekter er man allerede godt i gang med byggerier som det nye fængsel ved Nørre Alslev samt flere sygehuse og vejbyggerier.
For Sydsjællands vedkommende vil det fra nu og i de kommende år betyde stor efterspørgsel på arbejdskraft inden for en del fagområder.

Brug for ekstra hænder

Hos konsulenthuset Hartmanns i Næstved har man allerede mærket effekten af de større og mindre byggeprojekter, fortæller chefkonsulent Sabine Stensnæs.
- Vi oplever i stigende grad, at virksomhederne efterspørger håndværkervikarer til bygge- og anlægsbranchen.
Vi kan med vores mangeårige erfaring og høje faglighed sikre, at de får tilført den kompetence og ekspertise, de efterspørger, når de har brug for mandskab til at udføre en opgave.
Det er store som små virksomheder, der ønsker at gøre brug af håndværkervikarer, når der kommer nye ordrer ind.
Virksomhederne har fået øjnene op for, hvor stor en betydning dygtige og effektive vikarer har i forhold til at optimere, tilpasse og justere forretningen- og dermed tilpasse sig markedsvilkårene, som hele tiden forandrer sig.

Generel stor vækst i brugen af fleksibel arbejdskraft

Det er ikke kun inden for bygge- og anlægssektoren, at der er kommet gang i hjulene. Generelt oplever man i Hartmanns, at der er en stigende interesse for brugen af vikarer.
Alle virksomheder har nemlig glæde af vikarløsninger, når der opleves ordretilgang, ferieperioder eller ved generel opmanding.
- Flere og flere virksomheder vælger at mande op med vikarer i pressede perioder, da det forenkler hele ansættelsesprocessen, som Hartmanns så i stedet tager sig af.
Det betyder, at virksomhederne kan fokusere på produktion og drift i stedet for at bruge tiden på at søge kvalificerede medarbejdere.
Det er en proces, der ofte tager tid og kræver ressourcer. I sidste ende kan det vise sig at være temmelig dyrt, siger Sabine Stensnæs.

Nyt kontor i Nykøbing Falster

For at kunne imødekomme den stigende interesse for vikarer har Hartmanns fordoblet antallet af medarbejdere på kontoret i Næstved, og man forventer at mande yderligere op i 2015.
Derudover har konsulenthuset i slutningen af 2014 slået dørene op til et nyt kontor i Nykøbing Falster.
- Vi kan se, at der allerede nu begynder at være stor efterspørgsel på vikarer på Lolland og Falster. Derfor er det vigtigt for os at være tilstede, så vi kan servicere kunder og kandidater i den del af regionen. Især når der kommer yderligere gang i Femern-projektet og bliver skabt nye arbejdspladser, siger Sabine Stensnæs og fortsætter:
- Vi har desuden haft et stort ønske om at være endnu mere tilgængelige for de mange mennesker, der ønsker at arbejde for og med Hartmanns. Det ønske har vi nu fået opfyldt ved åbningen af vores lokale kontor i Nykøbing Falster.
sl