Valby Bakke som busstoppested i Aarhus
Busstoppestedet på Park Allé i Aarhus var for en dag forvandlet til café Valby Bakke
Arkiv
Valby Bakke rykkede onsdag 18. februar til Aarhus. Men inden panikken spreder sig alt for meget, skal det siges, at det kun var for en dag og bare i en lille, mobil udgave af den hyggelig café, som heldigvis stadigvæk har hjemmebane i Adelgade i Skanderborg.
Årsagen var simpelthen den, at Lærke Dejgaard Hald, en af stedets fem medejere, medvirker i DR P1's serie 'Næste stop hjem', som blandt andet følger ti forskellige buspassagerer.
Lærke er med i serien, fordi hun hver dag pendler mellem Skanderborg, hvor hun bor, og Aarhus, hvor hun studerer.