Fortsæt til indhold

Vrede forældre kræver sundere kvindeidealer

En storm har rejst sig på de sociale medier efter at 'Cover' bragte billeder med en ultratynd model

Samfund
Peter Rasmussen

Hvorfor skal modetøj til piger og kvinder præsenteres af modeller, som ikke blot er ekstremt tynde, men også ser syge ud?
Spørgsmålet blev særdeles aktuelt i weekenden, hvor de sociale medier svømmede over med oprørte indlæg ovenpå en modeserie i magasinet Cover, hvor der er brugt en 16 årig model, som ser alt andet end sund ud.
Billedserien fik Landsforeningen imod Spiseforstyrelser og Selvskade, LMS, til at opsige den aftale man har haft med den danske modebrance, og presset har været voldsomt på modemagasinet.
Udgiver Malene Malling fra Cover har undskyldt at man har brugt serien:
“Jeg har selv to døtre derhjemme og ønsker ikke at bidrage til usunde kvindeidealer. Vi skulle aldrig have bragt den serie,” siger hun.
Holdningen er helt anderledes hos Scoop Models, der har den 16 årige model i sin stald:
“Hun ser lidt tynd ud, men hun er sund og rask. Det er måden hun står på, hendes makeup og lyset,” siger indehaver Bente Lundqvist til DR.
'Shitstormen' raser på facebook. Her kan du også give os din mening.