LMO får ny ledelsesrådgiver
Arkiv
Sine Marie Sloth Harving, 39 år, er ansat som ledelsesrådgiver i LMO. Primært med udgangspunkt fra kontoret i Søften.
Sine er uddannet antropolog fra Aarhus Universitet og har blandt andet arbejdet med ledelsessparring, rekruttering, teambuilding og forandringsledelse. Hun kommer senest fra en stilling som HR Business Partner for Bestseller og har tidligere arbejdet med ledelsesopgaver i et konsulenthus.
I LMO skal Sine primært arbejde med ledelsesrådgivning og rekruttering. Især større landbrug er afhængige af at have nogle de rette medarbejdere.