Se den her
Fodboldspilleren, Michael Krohn-Dehli, som til dagligt spiller i den spanske klub Celta Vigo, satte i sidste uge sit hus i Hvidovre til salg med et prisskilt på 3,7 millioner kroner i forhaven. Det skriver Boliga Kendte.
Michael Krohn-Dehli købte den 87 år gamle villa i barndomsbyen i 2009 for 3,4 millioner kroner, og da der ikke er tinglyst lån i ejendommen, kan han stikke det fulde beløb af salget i lommen. I bedste fald kan han altså hente et overskud på 300.000 kroner efter seks års ejerskab.
Ejendommen beskrives som “sød og charmerende” og byder blandt andet på 147 boligkvadratmeter fordelt på fire værelser og en grund på knap 800 kvadratmeter.
Se huset hos Nybolig her: KLIK
Bedre held end Agger
Michael Krohn-Dehli må håbe, at han har bedre held med at få solgt villaen end landholdskollegaen Daniel Agger, der i 2013 også gav sig i kast med ejendomsmarkedet i Hvidovre.
Aggers strandvejsvilla nåede at være til salg i 458 dage, inden huset blev solgt med et samlet prisnedslag på 900.000 kroner, fortæller Boliga Kendte.