Fortsæt til indhold

Red Barnet søger frivillige til lejr

Samfund
Erland Rasmussen

Red Barnets lokalforening i Skanderborg søger frivillige i alle aldre til at hjælpe med at give børn nogle gode oplevelser.
Lokalforeningen driver Familie Oplevelsesklubben, som er for børn i alderen fem til 14 år. Det kan være fastelavnsfest, udflugter eller aktiviteter som frugtplukkeri, bondegårdsbesøg og en spilledag.
Sommerlejren, som Red Barnet også søger frivillige til, foregår fra 28. juni til 2. juli, og i år går turen til Svanninge Bakker ved Svendborg. Børnene er her i alderen 8-12 år. Det bliver en lejr med naturoplevelser og andre sjove aktiviteter.
Medlemmerne af oplevelsesklubben er familier, der af økonomiske, psykiske eller fysiske årsager ikke har de samme muligheder for at give deres børn nogle oplevelser. Det samme gælder for de børn, der deltager i sommerlejren.
“Vi oplever glade børn og familier, og det er en fed løn som frivillig at se børnenes smil,” siger lejrleder og næstformand i lokalforeningen Lena Freund Ramsing.