Sprøjtegift fjerner livsgrundlaget for de vilde fugle

Det store forbrug af sprøjtegift gør livet svært for insekter og vilde fugle i landbrugslandet, hvor over halvdelen af de undersøgte arter går tilbage. Det siger Danmarks Naturfredningsforening (DN), der ønsker bedre beskyttelse af natur og drikkevand.

Otte af ti agerhøns og over halvdelen af sanglærkerne er forsvundet fra landbrugslandet siden midten af 70'erne, påpeger DN, der mener, at forklaringen er enkel: De har svært ved at finde føde på de sprøjtede arealer.

Når man bruger sprøjtegift, rammer man alle vilde planter og dermed livsgrundlaget for en mængde insekter, som de vilde fugle skulle leve af, siger foreningen.

"Sanglærken og agerhønen er fugle, som man tidligere forbandt med en tur på landet, men som man i dag skal kigge længere og længere efter," siger formanden i DN Allerød, Hans Philipsen.

"Mange af os lægger ikke mærke til, at de vilde planter eller insekterne forsvinder. Vi lægger ofte først mærke til det, når der en dag ikke er så mange fugle tilbage. Men de forsvundne fugle er jo bare et tegn på, at der er mangler føde længere nede i fødekæden," siger DN-formanden.

Danmarks Naturfredningsforening anerkender landbrugets samfundsmæssige betydning, men mener samtidig, at produktionen skal ske under hensyn til natur og miljø. Sprøjtegift solgt til landbruget udgør i 2013 96 procent af det samlede salg i Danmark og 96 procent af miljøbelastningen. DN mener, at forbruget af sprøjtegift skal reduceres betragteligt, så naturen og drikkevandet også i fremtiden er beskyttet.

For at sænke miljøbelastningen ønsker DN en række konkrete og klare forbud mod brug af sprøjtegift på særligt udpegede arealer og på særlige tidspunkter af året. Der skal f.eks. være større obligatoriske sprøjtefri beskyttelseszoner langs læhegn og skove og omkring drikkevandsboringer, forbud mod at sprøjte med Roundup lige før høst og en stærkere udbygning af det økologiske landbrug.