Paul McCartney spiller på Roskilde
For første gang nogensinde skal eks-Beatlen, Paul McCartney, stå på Orange Scene på Roskilde Festival.
Festivallen offentliggjorde fredag morgen, at den legendariske komponist, sanger og musiker skal spille lørdag den 4. juli, hvilket bliver hans eneste europæiske festival-koncert i 2015.
Det er 12 år siden, at Paul McCartney har spillet i Danmark. Sidste gang var i Parken, hvor han gæstede med sit greatest hits-show "Back In The World". Inden da var der ligeledes gået 12 år, så med sine 72 år på bagen (73 til sommer) er det måske definitivt sidste gang man kan opleve ham synge “Get Back”, “Hey Jude”, “Let it Be”, “Live and Let Die” og alle de andre udødelige sange fra bagkataloget på dansk jord.
Roskilde Festival har nu offentliggjort 79. artister ud af de i alt 169, som skal spille til sommer.