Fortsæt til indhold

Kan virksomheder drives på ren hjerte - uden hjerne?

Torsdag holdes på Molskroen en konference om udviklingen af kreative erhverv i Sydjurs Kommune

Samfund
Mogens Greve

”Kan virksomheder drives på ren hjerte? - Kan virksomheder drives uden hjerne?”. Det er overskriften i invitationen på aarhus2017.dk for den konference, der torsdag 26. februar kl. 14-17.30 holdes på Molskroens Strandhotel.

Deling af erfaringer

”Vi inviterer til en eftermiddag fyldt med historier fra et forløb omkring kreative erhverv. Vi vil gerne dele vores erfaringer fra processen,” lyder det i indbydelsen, hvor det er Den Ny Maltfabrik, som inviterer.
41 lokale kreative virksomheder har deltaget i forløbet ”Udviklingen af kreative erhverv i Syddjurs Kommune”.
Disse erfaringer præsenteres og sættes i perspektiv via spændende bidrag fra personer, som hver dag arbejder med virksomheder, der er drevet af passion.
På konferencen som åbnes af Poul Møller, direktør Syddjurs Kommune og Kristian Krog, leder af Den Ny Maltfabrik, er der blandt andet oplæg ved

  • Christian Have, kreativ direktør og ejer af Have Kommunikation og bestyrelsesmedlem i Det kongelig Teater
  • Georg Justus Schwarz, cultural consultant, Munich experience from large scale international projects
  • Morten Storm Overgaard, professor, hjerneforsker og kreativ mikro iværksætter
  • Claus Pettersson, leder af Fængslet i Horsens og turistchef for Visit Horsens