Min hverdag ændres...

... Og jeg har ikke kunnet stoppe det.
Da vi får et års tid siden havde Rejsekortet og finansiering oppe at vende i byrådet, kom der den ene kritik af kortet efter den anden. Alligevel blev pengene givet. Jeg kan huske, hvor frustrerende det var. Det er som sådan altid frustrerende at blive stemt ned, når man nu mener at have den helt rigtige løsning. Men i en situation, hvor flere partier oprigtigt er enige i kritikken, men alligevel stemmer imod. Det var ikke bare frustrerende. Det var faktisk en lidt surrealistisk oplevelse at sidde i salen og se partierne stemme imod deres egne ordførerindlæg.
Nu er frustrationen kommet igen. For politik handler ikke om at tabe eller vinde i byrådssalen, men om hvordan vi vil indrette det samfund, vi selv er en del af. Og derfor kommer vi også selv til at mærke konsekvenserne af byrådets beslutninger - fuldstændig ligesom resten af byen gør.
Sådan er det hver gang. Det hele påvirker mig en lille smule. Forholdene for nyttejobbere betyder noget for mig, hvis jeg en dag skulle være så uheldig, at blive arbejdsløs. Forholdene for børn i institutioner påvirker mig, hvis jeg en dag får børn og forholdene for kommunens medarbejdere påvirker mig, hvis jeg får job i det kommunale.
Alt det tænker jeg altid med, når jeg forholder mig til politiske sager. Hvordan ville jeg selv bryde mig om at blive behandlet på den måde? Jeg tror, man får den bedste politik, hvis man ikke deler op i “os” og “dem”, men prøver at sætte sig i andres sted og tænke over, hvordan man selv ville opleve virkeligheden. Når det så er sagt, så er alle disse ting abstrakte ting ude i fremtiden. Lige om lidt kommer rejsekortet til at påvirke mig direkte og meget gennemgribende.
Som billøs kører jeg selvfølgelig en del i bus. Især her udenfor rulleskøjtesæsonen. Derfor kan jeg ikke undgå at blive påvirket af det Rejsekort, jeg ellers politisk har kæmpet indædt imod. Det er for dyrt, det er for dumt, og jeg er nervøs for mit privatliv. Men jeg kan ikke gøre noget. Jeg er tvunget til at blive en del af systemet.
Ligesom jeg er tvunget til at se på, at alle byens buspassagerer må blive en del af systemet.
Jeg håber på, at der så hurtigt som muligt vil blive lavet en evaluering af kortet, og at man vil pille de negative sider væk. Det er nemlig muligt. Så vi kan gøre det let og attraktivt at bruge den kollektive transport både for herboende og turister.
Indtil videre må jeg bare vente og ærgre mig. Det er en del af det at sidde i byrådet, at man ikke altid får ret. Og det er en del af det, at man selv eller ens nærmeste mærker konsekvenserne af de politiske beslutninger. Nogen gange indirekte, andre gange meget direkte.