Fortsæt til indhold

Udvalget for sundhed, ældre og social pudser konsulentfirma på Søhusparken

Et eksternt konsulentfirma bliver sat på opgaven med at evaluere de forkætrede plejecenter i Ebeltoft efter snart fire service-partnerskab med Forenede Care om driften af plejcentret

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Hvorvidt Syddjurs Byråd vælger at forlænge den nuværende fireårige aftale med den private leverandør Forenede Care om driften af plejcentret Søhusparken i Ebeltoft skal afgøres senest seks måneder inden udløbsdatoen på kontrakten, 31. januar 2016.
Kommunen har option på at forlænge kontrakten i op til yderligere fire år med to år ad gangen på samme vilkår som nuværende kontrakt.
Derfor har Udvalget for sundhed, ældre og social nikket ja til, at et eksternt konsulentfirma inden for en udgiftsramme på 300.000 kroner skal vurdere, om der er basis for at forlænge aftalen yderligere.
Det vil være synd at sige, at Søhusparken har scoret højt i de tilsynsrapporter, der er blevet præsenteret for politikerne til dato.
Derfor er det oplagt, at det kommer til et politisk bravallaslag, når Søhusparkens fremtid skal endevendes i byrådssalen. Det er sandsynligt, at vandene deles med Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti på den ene side (nej til forlængelse) og de øvrige på den anden side.
Efter et borgerligt initiativ i byrådet helt tilbage i 2009, hvor debatten om udlicitering kørte på de høje nationale nagler, valgte man i Syddjurs at udbyde driften af Søhusparken. Ikke mindst fordi kommunen på dette tidspunkt var under et ekstraordinært stort økonomisk pres.