Ungt trænertalent i spidsen for ÅHGs håndboldherrer
Mads Bang Jensen, 30, nuværende assistenttræner for Skovbakkens 1. divisions herrehådboldspillere, skal fra maj 2015 være cheftræner for Aastrup/Hammelev-Grenaas førstehold i 3. division
Den igangværende håndboldsæson er ved at ebbe ud, og det betyder traditionelt, at der bliver skiftet ud og flyttet rundt på diverse trænerposter.
Således også hos håndboldfællesskabet Aastrup/Hammelev-Grenaa (ÅHG), hvor Bjørn Hessellund forlader skuden efter tre år år som træner for de bedste håndboldherrer i 3. division.
Han var cheftræner i sine to første sæsoner, mens han i denne sæson har kørt parløb med Carsten Vikkelsø Jensen.
Sidstnævnte fortsætter hos ÅHG, men i en lidt anden rolle i næste sæson.
Ny ung cheftræner
Ny cheftræner bliver nemlig Mads Bang Jensen, 30, der bor i Aarhus og i fem år har arbejdet med elitehåndbold på både ungdoms- og seniorplan i primært Skovbakken, og for et års tid siden færdiggjorde han Dansk Håndbold Håndbolforbunds divisionstræneruddannelse.
I denne sæson varetager han jobbet som assistenttræner for Skovbakkens 1. division herrer. Endvidere er Mads Bang Jensen også kredstræner for JHF kreds 4 i årgang 2001 piger og har stor erfaring i mange sider af klubarbejde: bestyrelse, ungdomsudvalg, kursusansvarlig og turneringsplanlægger.
Mads Bang Jensen mødte truppen i ÅHG i mandags, hvor han blev præsenteret, inden den nye cheftræner fortalte den unge trup, hvilke planer han har med at udvikle spillerne.
Oprindelig er Mads Bro Jensen fra Holstebro-området. I dag er han lærer og håndboldansvarlig på Elbæk Efterskole i Horsens.
Vikkelsø assistenttræner
Carsten Vikkelsø Jensen fortsætter hos ÅHG som assistenttræner og andetholdstræner. En rolle han også havde i de to første sæsoners af sit virke i håndboldfællesskabet.
"Jeg har mødt Mads Bang Jensen og fået et virkelig godt indtryk af ham. Han virker yderst kompetent og sympatisk," siger Carsten Vikkelsø Jensen.
"For mig var det imidlertid vigtigt, før jeg sagde ja til at fortsætte i ÅHG, at jeg fik vished for, at jeg ikke bare var tiltænkt en rolle som kegleflytter i den nye sæson, men også fik lov til at præge tingene, og det har jeg fået, så jeg ser frem til samarbejdet og glæder mig til at lære lyt," siger den kommende assistenttræner som har været et stort omdrejningspunkt i denne sæson, fordi Bjørn Hessellund som udgangspunkt kun har deltaget i den ene af ugens træninger.
Carsten Vikkelsø Jensen forventer, at den nuværende trup er klar til at tage en tørn mere i næste sæson suppleret med unge talenter fra området som har deres rod i enten Grenaa IF eller Aastrup/Hammelev, men lige nu spiller i andre klubber, fordi ÅHG ikke kan mønstre et U18 hold.
Ny U18 træner
Efter en sæson uden U18 hold bliver der igen et af slagsen i sæson 2015/16, og ny træner bliver Nicki Nettermann.
Nicki Nettermann har tidligere været inde over U18 som assistent og igennem hans engagement i ungdomsarbejdet i Åstrup/Hammelev, har han et stort kendskab til, hvad der rør sig på ungdomssiden.