Unge får hjælpende hånd til nye projekter
Ungfredensborg har ansat ny koordinator til at hjælpe unge, der vil prøve kræfter med ny projektpulje
Der er godt nyt for unge i Fredensborg Kommune, hvis hænder og hoveder kribler for at sætte projekter i gang. Kulturministeriet har i år lanceret puljen URKRAFT 2015, der har 1 million kroner til uddeling til unge mellem 15 og 25 år med gode idéer til bl.a. kulturelle events og demokratiprojekter. For mange unge kan vejen fra idé til udførelse måske virke uoverskuelig, og derfor står Ungfredensborg klar til at hjælpe hele vejen igennem - både med idéudvikling, ansøgninger til puljer, PR og gennemførelse af arrangementerne.
Til lige præcis dette formål har Ungfredensborg pr. 1. februar ansat Nadia Faber som eventkoordinator. Nadia har stor erfaring med planlægning og afvikling af events gennem tidligere jobs på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX, Roskilde Festival og kunstfestivalen Images, fortæller souschef i Ungfredensborg, Hanne Tjessem.
”Jeg glæder mig meget til at møde de unge og dele ud af min erfaring med events til at støtte dem i at realisere deres idéer og ønsker til events og projekter, der kan gøre det endnu bedre og udviklende at være ung i Fredensborg” fortæller Nadia Faber.
Om puljen
Kulturministeriets Urkraft 2015-pulje er oprettet i anledning af Ungekulturåret 2015.
Puljen understøtter projekter, hvor unge selv er drivkraften bag.
Der er ansøgningsfrist hver tirsdag kl. 12.00 indtil puljen er opbrugt.
Ministeriet lover, at alle ansøgninger bliver behandlet inden for to uger.
Læs mere om puljen på Kulturstyrelsens hjemmeside.
Eventkoordinator i Ungfredensborg
Nadia har sin daglige gang i Ungecenter på Møllevej i Nivå. Du kan også kontakte hende på tlf. 21 19 12 29, mail nadf@fredensborg.dk eller Ungfredensborgs Facebookside: www.facebook.com/ungfr