Hardy Vinter siger farvel med lille hip til Norddjurs borgmester
Det tidligere mangeårige byrådsmedlem i både Midtdjurs og Syddjurs blev afløst i bestyrelsen af Knud Julius Knudsen på tirsdagens generalforsamling
Hardy Vinter, Kolind, forlod bestyrelsen i Kolindsunds Venner på tirsdagens generalforsamling i Glassalen på Kolind Centralskole.
Det mangeårige byrådsmedlem i Midtdjurs og Syddjurs bakker ikke ud, fordi han ikke længere på tror på projektet, genskabelsen af Jyllands største sø.
"Jeg rejser meget på mit arbejde og har svært ved at ved at passe et bestyrelsesarbejde," siger Hardy Vinter.
"Projektet tror jeg på. Selvom det er op ad bakke, for eksempel med en socialdemokratisk borgmester i Norddjurs, der ikke synes at prioritere sagen."
Hardy Vinter ønsker bestyrelsen held og lykke med det videre arbejde.
"KolindSunds Venner har en energisk og dygtig bestyrelse, og jeg ønsker dem al mulig succes i fremtiden," siger han på falderebet.
Hans afløser i bestyrelsen er Knud Julius Knudsen, Nimtofte.
Erik Bjørn Olsen, Grenaa, blev genvalgt til yderligere to år.