I vandet med den hvide haj og løveunger på skødet

Sydafrika - Cape Town

Da jeg først ankom til Cape Town, og de omkringliggende forstæder, var det et meget blandet indtryk, der ramte mig. Det er en by fyldt med så mange forskellige steder, mennesker og oplevelser. Hvis man bevæger sig rundt i det centrale Cape Town, eller de finere kvarterer rundt omkring i byen, er der mange flotte bygninger og spændende seværdigheder.

Men man behøver ikke at lede længe for at finde de knap så smukke og privilegerede områder i byen. Desværre er der nogle områder i Cape Town, såkaldte Townships, der er stærkt overbeboede. Her bor flere tusinde mennesker på mindre end halvdelen af den nødvendige plads i små improviserede shacks. Hvor naboen praktisk talt bor mindre en 2 meter væk, lige på den anden side af en tynd blikvæg. Men sådan bor mange af de mindre privilegerede indbyggere i Cape Town, desværre, og uden rindende vand samt med stor mangel på elektricitet.
Men som sagt så har Cape Town mange forskellige sider og byen kan blandt andet byde på ture i sine utroligt smukke vindistrikter, fantastisk natur i nogle af verdens mest berømte botaniske haver, samt et utal af historiske landmærker. Alle disse overvældende oplevelser ikke mere end 20 minutters kørsel fra centrum. Men i Cape Town er der et landmærke der, i mine øjne, uden tvivl overtrumfer alle de andre – Table Mountain.
Hvis man vil opleve den fantastiske udsigt fra Table Mountain har man to muligheder, enten kan man begive sig ud på en cirka 2 timer vandretur hver vej, ellers kan man betale sig fra det og tage kabelbanen til toppen på fem minutter. Jeg besluttede mig for at begive mig ud på vandreturen, som må siges at være relativt udfordrende. Men på trods af den hårde tur op ad bjerget igennem Platklipp George, var udsigten fra de forskellige punkter på stien utroligt smuk.

Det samme kan siges om udsigten fra selve toppen, hvor man fra de flade plateauer kan se alt fra Cape Town og de omkringliggende områder i panorama til Cape Point, Afrikas sydligste punkt. Så på trods af de gelében jeg havde med ned fra toppen er jeg glad for, at jeg valgte den lange vandretur. Da jeg oplevede bjerget fra så mange flere forskellige vinkler, end jeg ville have gjort ved at tage kabelbanen derop.

”Shark Cage Diving”

At dykke med de berygtede store hvide hajer i farvandet ud for Cape Town var en mulighed, jeg simpelthen ikke kunne lade gå fra mig. Så jeg tog til False Bay, der ligger et par timers kørsel øst for Cape Town, som er hjemsted for Shark Alley og Seal Island. Her kommer der på årlig basis flere store hvide hajer, end noget andet sted i hele verden. Det er her mange programmer om store hvide hajer bliver optaget af kanaler som Discovery og Animal Planet.
Besætningen på den båd, jeg skulle sejle med, var alle utroligt venlige og passionerede omkring deres arbejde, samt indstillet på at bidrage til forskningen og bevarelsen af disse fantastiske dyr. Men på trods af deres professionalisme og store kendskab til området, er de ikke herrer over Modernatur og hendes skabninger.

Så i den første halvanden time, efter vi var stedt til søs, var hajaktiviteten i området stort set ikke eksisterende. Men det ændrede sig meget hurtigt, da to hajer på cirka 4 meter begyndte, at cirkulere i vandet omkring båden. Alene det at se hajerne fra dækket, imens de svømmede rundt og bed efter lokkesælerne i vandet var fascinerende. At se en hvid haj kaste halvdelen af sin enorme krop op af vandet, med munden på vid gab og derved blotte seksten rækker af knivskarpe tænder, er et syn jeg aldrig nogensinde vil glemme.
En ting er at se sådanne dyr fra bådens dæk, men en helt anden er at være i vandet sammen med dem. Størstedelen af den tid jeg var i hajburet, fik jeg kun små glimt af dem i mens de svømmede rundt i det lettere uklare havvand, et stykke væk fra buret. Men kort tid inden jeg skulle op fra buret og tilbage på bådens dæk, fik jeg meldingen fra besætningen, at jeg skulle dykke under vandet, fordi en 4-5 meter lang haj var på vej i mod buret.

Under vandet var der ikke rigtig noget at se, men pludselig rystede buret voldsomt, og da jeg igen fik hovedet over overfladen var der en enorm haj lige foran mig. Hajen havde fulgt lokkesælen helt hen til buret, og var derfor stødt ind i det foran mig. Det imponerende rovdyr havde fanget lokkesælen i sine kæber og rystede den i nogle få sekunder, før den hurtigt vendte sig væk, slog med halen, og svømmede væk i det halvmørke vand. Igen en helt fantastisk oplevelse i det sydafrikanske farvand, som jeg aldrig glemmer.

Frivilligt arbejde med Afrikas store kattedyr

Cirka 30 minutters kørsel udenfor Kimberly ligger der en helt fantastisk farm, der specialiserer sig i en lidt alternativ form for daglig drift. Farmen hedder Felidae Big Cat Center, og de specialiserer sig i at rede og passe vilde dyr, der ikke er i stand til at overleve i naturen. De to uger jeg har tilbragt på denne farm har været fyldt med nye bekendtskaber, både med dyr såvel som med mennesker, og generelt med fuldstændigt ekstraordinere oplevelser. Ikke en dag har nogensinde været den samme, og hver dag bringer nye oplevelser med dyrene og de andre frivillige på farmen.
At bo og arbejde på Felidae farmen har været noget jeg kun kan anbefale alle andre, der gerne vil opleve en hverdag udover det sædvanlige. Hver dag starter med, at man vågner til lyden af løverne der brøler, og derefter er dagen ligesom allerede skudt meget godt i gang.

Det daglige arbejde som blandt andet består i at fodre og passe alle de forskellige dyr på farmen såsom geparder, løver, og andre kattedyr er i sig selv meget spændende, byder hverdagen på Felidae også på meget mere.

Vi har for eksempel været på forskellige udflugter som for eksempel en tur på paintballbane og et gamedrive på en næsehornsfarm. Men på trods af de forskellige ting der blev arrangeret for de frivillige, synes jeg stadigvæk at det daglige arbejde har været en utrolig oplevelse i sig selv.

Det er trods alt ikke hver dag man kommer til at flaskefodre en 5 uger gammel løveunge, håndfodre en 6 måneder gammel løveunge med kødstykker, eller kæle med store kattedyr lige fra de helt små unger til de næsten fuldvoksne.

Udover fodringsarbejdet har der dog også været mindre attraktive opgaver, som generelt omhandlede vedligehold af farmen som for eksempel reparation af indhegningerne, havearbejde, og bygningsarbejde. Men det hele er en del af charmen ved at være frivillig på Felidae, desuden kan man altid bruge den fritid man har på at lege og kæle med alle de forskellige dyr, og så er der ikke rigtig nogle pligter der virker alt for sure.
Der er så mange positive ting at fortælle om dette sted, som for eksempel alle de nye frivillige man møder. De utroligt flinke og imødekommende ejere, søskendeparret Nicol og Chriszanne Burger, alle oplevelserne med dyrene på farmen, alle oplevelserne udenfor farmen. Jeg kunne blive ved med at fortælle om alt det gode ved livet her på farmen, men så er jeg bange for jeg ikke ville blive færdig i den nærmeste fremtid, og desuden jeg har nogle løver jeg skal ud og lege med.
Eftersom det i skrivende stund er min sidste dag på farmen skal jeg desværre snart videre, og jeg må indrømme at jeg kommer til at savne det rigtig meget. Jeg har virkelig nydt mit ophold her i Sydafrika, hvor jeg har mødt en masse flinke mennesker, andre rejsende såvel som lokale, og hvor jeg har oplevet en hel masse.

Men Botswana og Zimbabwe kalder på mig, hvor jeg skal på en ugelang safari, og hvor jeg forhåbentlig kommer til opleve endnu mere. Efter min safari i Botswana og Zimbabwe går turen imod New Zealand og Australien, og endnu flere eventyr."