Mange forslag til sti mellem Fjellerup og Skovgårde
Efter høringsfristens udløb 1. februar fortsætter processen med planlægning af stil
Mange borgere har valgt at indsende forslag til, hvor stien mellem Skovgårde og Fjellerup skal føres. Udgangspunktet har været et kommunalt udarbejdet forslag til stiens placering.
Søndag 1. februar var der deadline for idéfasen, og nu går Norddjurs Kommune videre med projekteringen.
Miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang fortæller, at alle forslag vil blive besvaret skriftligt.
Forslagene behandles i de næste par måneder, og der skal foretages en såkladt ”forscreening”, hvor det undersøges, om de foreslåede strækninger er omfattet af deklarationer, fredninger, naturbeskyttelse og lignende. Herefter skal Miljø- og teknikudvalget vælge, hvilken løsning, der skal arbejdes videre med.
Det gennemarbejdede projekt forelægges igen Miljø- og teknikudvalget, som ventes, at tage stilling inden sommerferien.
Når kommunen fremsætter sit nye forslag, vil der komme en ny høringfase.