Fortsæt til indhold

Kvindelige bilister stødte sammen ved de røde lader

Kvindelig bilist blev ramt bagfra af bilist og kørte ind i en tredje bil i modsatte vejbane

Samfund
Kian Johansen

Det gik helt galt fredag eftermiddag på Frijsenborgvej ved de røde lader.
En 33-årig kvindelig bilist, der holdt på Frijsenborgvej og ville svinge til venstre ad Pøtmøllevej blev ramt bagfra af en 58-årig kvindelig bilist, da begge kom i retning væk fra Hammel på Frijsenborgvej ved de røde lader. Det skete cirka klokken 15.30.
Det fortæller det øjenvidne der også ringede 112. Navnet er FavrskovPosten bekendt.
"Jeg var selv på vej mod Hammel fra Hadsten-siden og havde netop passeret Pøtmøllevej, da jeg kunne se i bakspejlet, at bilisten ramte den anden bil bagfra," fortæller vidnet, der selv lød lettere rystet.
"Bilen blev ramt bagfra og snurrede rundt, kom over i den anden vejbane, ramte en bil fra Hadsten-siden, hvorefter den landede i siden af vejen," genfortæller han.
Bilen der blev ramt, var ført af en 81-årig mand, kan man læse i politirapporten.
Efter at have ringet 112 ilede han selv og en del andre forbipasserende hen til de to biler, hvor den påkørte kvinde ikke havde synlige mén, men angiveligt blødte ud af munden.
De tilkaldte ambulancefolk fik stabiliseret kvinden og lagt hende forsigtigt over på en båre, hvorefter hun blev kørt på hospitalet.
Den 33-årige kvinde blev skadestue undersøgt, men der skete ingen personskade, oplyser Østjylland Politi senere i politirapporten.