AC Norddjurs' gymnaster giver opvisning
Ny air track-bane for første gang ved forårsopvisningen
En længe ønsket air track springebane spiller ved dette års gymnastikopvisning i AC Norddjurs en stor rolle lørdag 21. marts klokken 10. Den har været på ønskesedlen længe, og takket være midler fra Turborgfondet og Sparekassen Kronjyllands gavefond er den nu kommet i hus.
Den multifunktionel springbane kan anvendes af alle, fra børn til voksne og fra begynder til elite, og alle holdene har haft glæde af banen hele vinteren.
Charlotte Søndergaard-Pedersen, formand for gymnastikudvalget, fortæller, at afdelingen virkelig har udnyttet, at gymnastikken er kommet i hallen med rigtig meget plads.
"Og der er altid plads til mange flere gymnaster, også på seniorholdet, hvor der i år har været hele otte deltagere på 80+."
Nyt hold i parkour
Afdelingen har i år kørt med et parkourhold for første gang, og cirka 12-15 børn har hoppet rundt i hallen på parkour cube og de andre redskaber.
"Det er absolut et tiltag, vi vil fortsætte med, for det har virkelig fået nogle børn/unge gjort meget aktive."
Parkour-akrobaterne vil også være med ved forårsopvisningen, ligesom alle de andre hold vil vise gymnastik på både guld og redskaber.
Efter gymnastikopvisningen fortsætter sæsonen udendørs i AC Norddjurs' andre afdelinger med fodbold, atletik, tennis, krolf og sikkert også løb og cykling. Stavgang foregår året rundt.
Charlotte Søndergaard-Pedersen fortæller i øvrigt, at AC Norddjurs søger trænere og frivillige til både boldspil, gymnastik med mere.