Gratis fisketure for far og søn
Generationerne har mulighed for at mødes om en gammel tradition, når Den Blå Rambla inviterer til fisketur på Havnen i Aarhus
I et samarbejde med Brabrand Lystfiskerforening arrangerer Den Blå Rambla en række fisketure for far og søn. Der er opsamling i bus ved Globus1, hvorefter turen går til Lighthouse på havnen. Her vil kyndige fiskere fra Brabrand Lystfiskerforening være til stede og hjælpe alle i gang.
Man behøver ikke medbringe sin egen fiskestang, da der er mulighed for at låne udstyr.
Der vil blive serveret lidt frokost, kaffe og kage under arrangementerne, som er gratis.
Fisketurene for far og søn holdes to dage:
Det er lørdag 7. marts klokken 12-16 og søndag 19. april klokken 12-16.
Begge dage er der mødested ved Globus1 på Gudrunsvej 3a i Brabrand klokken 11.