Eksplosiv stigning i antallet af sager om misrøgtede kæledyr
I 2014 havde Dyreværnet fire gange så mange sager om misrøgt af dyr i forhold til 2012
Dyreværnet har nu opgjort antallet af dyreværnssager for 2014, og tallene fortæller, at det var et særdeles travlt år for dyreværnsforeningen, som hjælper med at redde dyr i nød i hele landet.
I forhold til 2012 viser antallet af dyreværnssager en stigning på hele 400%. I alt 503 kæledyr blev reddet fra misrøgt og kummerlige kår.
Heldigvis lykkes det også at finde nye gode hjem til mange af dyrene. Hele 1.274 hunde, katte og kaniner har fået en ny familie efter at have været forbi Dyreværnet i 2014.
I tv-indslaget her på artiklen kan du høre Dyreværnets Nina Amdi-Carlsen give et bud på, hvorfor stigningen af dyreværnssager er så stor.
Bliv Facebook-ven med Hverdagens Helte, hvor vi hylder dem, som gør en forskel. KLIK HER