Fortsæt til indhold

Nedrivning gør plads til Audi i Nordsjælland

Audis nye terminal Kokkedal bliver et stilrent byggeri med væsentlig mere plads til kunder, biler og medarbejdere

Samfund
Arkiv

Audi i Danmark er på vej med et nyt, banebrydende bilhus af international standard i Nordsjælland.
Den såkaldte Audi-terminal kommer til at ligge i krydset Usserød Kongevej og Egedalsvej, hvor nedrivningen af de gamle, forladte bygninger på grunden er godt i gang.
Den nye terminal er en markant opgradering af det nuværende Audi Hørsholm, der med det nye hus træder helt frem i feltet af de mest gennemførte bilhuse i Danmark – ja, faktisk også i Europa.
"Vi glæder os til at opføre og modtage vores mange kvalitetsbevidste Audi-kunder i et helt nyt, exceptionelt bilhus. Det er godt at se, at nedrivningen af de gamle, forladte bygninger i krydset Usserød Kongevej og Egedalsvej skrider frem, så vi kan komme videre med dette nye kapitel for Audi Hørsholm," siger Klaus Frøkjær, direktør for Audis forretninger i Danmark.
Audis nye terminal bliver et meget stilrent byggeri med væsentlig mere plads til både kunder, biler og de eksisterende og nye medarbejdere, der bliver brug for i det nye Audi Hørsholm.
"Udover at det giver os meget stærke rammer for at give vores gode, nordsjællandske kunder den service, de fortjener, så ser jeg også meget frem til at få endnu en arbejdsplads helt i tråd med det stærke Audi-koncept. Med de bedste omgivelser, redskaber og muligheder for både vores nuværende, dedikerede medarbejdere og ikke mindst for de nye medarbejdere og trainees, vi forventer at ansætte," siger Thomas Wargo, filialchef hos Audi Hørsholm.