Fortsæt til indhold

Ebeltoft måtte bøje sig i finalen

Håndbolddrengene fra Ebeltoft IF tabte U16 JM finalen til Team Tvis Holstebro 2

Samfund
Af Mogens Greve

EBELTOFT Der var helt og aldeles udsolgt i finalens 2. halvleg, da Ebeltoft IF’s afbudsramte U16 håndbolddrenge i Ebeltoft Idrætscenter mødte Team Tvis Holstebro 2.
21-12 stod der på måltavlen ved dommerens slutfløjt - efter 8-8 ved pausen.
”Der var bare ikke mere i os,” siger træner Frede Frederiksen, der dog er tilfreds med, at holdet nåede så langt.
”Nu ser vi frem mod Hanse Cup i Bergedorf nær Hamborg, hvor vi rejser til fredag - og lørdag/søndag skal spille mindst 5 kampe + eventuelle finalekampe.”
Tre afbud til JM-stævnet skyldes spillere som er på rejse, og to af dem flyver direkte til Hamborg for at kunne være med til Hanse Cup.