Fortsæt til indhold

Play it again Lars Lilholt

Uopslidelige Lars Lilholt og band tager turen til Meilgaard Slotspark for 23. gang i streg

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

To koncerter mangler Lars Lilholt i Meilgaard Slotspark, før han kan invitere til sølvbryllup.
22 gange har troubadouren indtil nu sunget 'Kald det Kærlighed' i parken ved Meilgaard Slot i Glesborg på Djursland, og fredag 17. juli 2015 blænder han og bandet op for sommerkoncert nummer 23 i de smukke omgivelser.
Den irske popcrooner Johnny Logan sørger for opvarmningen.
Som altid er det Nørre Djurs HK, der står for den praktiske del af arrangementet.
"Som alle andre år, er vi i fuld gang med at rekruttere alle de frivillige kræfter som er med til at stable dette store arrangement på benene. Det er noget af et puslepil som skal gå op hvert år, men vores faste "Lilholt Team" er klar, og opgaverne er fordelt," fortæller Pernille Møgelvang Dohn fra Nørre Djurs HK.
Arbejdet med opstillingen starter allerede mandag i uge 29, og varer hele ugen. Mange frivillige har valgt at bruge en uge af deres ferie på at hjælpe med at stille op og pille ned efter koncerten.