Hver tredje dansker sms’er bag rattet - gør du?
Mobiltelefonen bliver flittigt brugt i den danske trafik. Faktisk kan hver tredje danske bilist finde på at bruge mobiltelefonen håndholdt, når de kører bil. Og hver fjerde dansker er ikke afvisende over for mobilbrug i
trafikken ved fx kø og rødt lys. Det viser en ny undersøgelse fra TNS Gallup på vegne af Gjensidige Forsikring.
"Analyser fra blandt andet Havarikommissionen viser, at en af de største årsager til ulykker i trafikken er
uopmærksomhed. Og hvis der er noget, der kan tage vores fokus fra trafikken, så er det vores mobiltelefoner.
Et enkelt opkald eller en SMS kan virke uskyldigt, men kan få meget voldsomme konsekvenser, " siger
Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.
I sidste uge førte Politiet øget kontrol på de danske veje bl.a. andet for at få nedbragt antallet af bilister, der taler i håndholdt mobiltelefon. Og selvom det er bekymrende, at hver fjerde dansker ikke mener, at de håndholdte telefoner skal helt væk fra trafikken, finder man stadig en generel opbakning til at få bugt med problemet.
I en undersøgelse fra 2013, svarede hver femte, at øget politikontrol og højere bøder ville få dem til at lade være med at bruge telefonen.
Men hvad med dig? Bruger du, eller har du tidligere brugt din mobiltelefon under kørsel? Kom med din kommentar til emnet i Facebook-tråden herunder.
Opslag af Lokalavisen.dk.