11 år og klar til den store fernisering
Sisse T. Jensen fra Hornslet er udvalgt til at deltage i Ungdommens Vårsalong i København
Af Martin Schultz
Med et værk, bestående af to luftballoner, er den 11-årige Sisse T. Jensen fra Hornslet blevet udvalgt til at deltage på den store udstilling Ungdommens Vårsalong i København. Temaet for værkerne er “Det bevæger sig”, og også Magnus Fredegårds fotos “Nyt liv i det gamle” og Mørkepigerne Freja, Mathilde, Silke, Clara og Emma klarede sig igennem til udstillingen på Aarhus Rådhus.
Men kun et af værkerne fra Syddjurs slap igennem den strenge Københavner-jurys nåleøje, og derfor er det kun Sisse, som onsdag tager med Syddjurs Vårsalong-koordinator Jonna Ravn til den store fernisering i København.
Vårsalong-projektet afholdes i Syddjurs Ungdomsskoles regi.