Er Kim gået for vidt? Se hvad han gør ved sig selv for at få likes på Facebook
"Jeg har skaffet sådan en bølle. Er der stemning for, at jeg sparker den ind i blodåren på mig selv? Er I sadistiske nok til at give 1.000 likes for det?"
Sådan spørger Kim Roberto Nielsen sine 31.000 følgere på Facebook, mens han fremviser en såkaldt "sommerfugl", som bruges til at tage blodprøve med.
Kim præsenterer sig selv som skuespiller, komiker og provokatør. Hans Facebook-side er fyldt med provokerende og stødende indhold og videoklip i bedste jackass-stil, hvor han f.eks. lader sig skyde med et hardball-gevær og slår sig selv i ansigtet med et baseballbat. Det var ligeledes ham der for en måned siden endte i en shitstorm fra arrige forældre, fordi han postede en video på Facebook, hvori han afbrændte en række af Dansk Supermarkeds sjældne dyrekort på bål. Men går Kim over stregen med sin seneste bizarre udfordring? Det mener mange af hans Facebook-venner i hvert fald:
"Ej seriøst...hvorfor gør du det her?"
"Det gik fra at være sjovt til at være pisse åndssvagt og opmærksomhedskrævende!"
"Okay, han er ikke så sjov længere. Jeg er kommet til det punkt nu at jeg nu unliker!"
Sådan lyder nogle af kommentarerne til Kim Roberto Nielsens seneste påfund. Andre betvivler ægtheden i Kims videoer, hvilket vel også er oplagt, når man er på en satireside, som administreres af en skuespiller, komiker og provokatør.
Men hvad mener du? Er Kim gået for langt i jagten på likes på Facebook? Eller er Kim bare god til at lave satire og tage røven på sit publikum? Bedøm selv.
Besøg selv Kim Roberto Nielsens Facebook: KLIK HER