Forårsshow - folkeligere end folkeligt i Ådalen
Søndagens gymnastikopvisning i Ådalshallen var en både festlig og forrygende folkelig oplevelse
Af Mogens Greve
Gymnastikopvisninger er folkelighed og tradition i ordenes bedste forstand.
Det gælder også IF Ådalens gymnastikopvisning søndag eftermiddag i Ådalshallen.
Gymnaster og publikum havde en herlig søndag eftermiddag, og halinspektør Ernst Rahbek havde en kronet dag i hans travle og velbesøgte bod i hallens ene ende.