Australien - ikke sidste gang jeg rejser ud for at se verden

Sydney

Sydney er en meget stor by og man kan bruge flere uger der uden at se alt det man vil se, men alligevel fik jeg set en hel del på de dage jeg var i byen. Jeg nåede blandt andet at se Sydneys berømte havn samt operahuset og Harbour bridge, og de mange forskellige strande omring byen, hvor Bondi Beach må siges at være den mest berømte. Men for at være helt ærlig er jeg ikke så forfærdeligt interesseret i alle de store turistattraktioner, specielt ikke når der er så meget mere at opleve i Sydney end man lige tror.
I en by så smuk som Sydney er en gåtur rundt i byen en oplevelse i sig selv, man kan gå rundt og så de store seværdigheder, men der er også meget andet at se. Man kan se en masse forskelligt arkitektur rundt om i byen, og ofte kunne jeg bare ved at gå rundt se en eller anden form for optog i byen. Det var virkelig det der gjorde Sydney speciel i mine øjne, der sker altid et eller andet og der er altid et eller andet at se.
En anden ting der gjorde mit ophold i Sydney specielt var, at jeg for første gang måtte fejre min fødselsdag uden min familie. Men selvom jeg måtte være uden dem, var jeg bestemt ikke alene på min fødselsdag. For når man rejser rundt i verden som jeg har gjort, kan man ikke undgå at møde en masse forskellige mennesker og få nye venner.
Derfor tilbragte jeg min 21 års fødselsdag på en bar i Sydney med nye venner fra alle mulige lande rundt om i verden, og jeg havde en fantastisk fødselsdag.

Brisbane

Efter Sydney skulle jeg til Brisbane for at mødes med nogle venner og tage på en roadtrip op ad kysten med dem, men jeg var ikke helt sikker på hvordan jeg skulle komme derop. Heldigvis mødte jeg nogle drenge der havde deres egen bil, og som også skulle op til Brisbane. De tilbød at jeg bare kunne køre med dem derop, så vi kørte på en mini roadtrip fra Sydney til Brisbane der varede omkring tre dage. Det var ikke fordi vi oplevede det store på vejen, men det var en virkelig hyggelig tur og man lære hurtigt folk meget godt at kende når man stort set bor i en bil med dem i nogle dage.
Da vi ankom til Brisbane skulle drengene jeg var kørt med videre for at finde arbejde, og jeg skulle mødes med en ven fra New Zealand så vi kunne arrangere vores roadtrip op ad kysten til Cairns. Planen var at leje en campervan med plads til fem mennesker, for at gøre turen så billigt som muligt. Men det krævede jo så at vi kunne finde tre personer der også ville med os, men det er heldigvis ikke svært overhovedet i et land som Australien, der er fyldt med Backpackere.
Så indenfor 14 timer havde vi fundet en irsk fyr som min ven kendte fra en anden roadtrip hun havde været på i Australien, en engelsk pige vi havde mødt i receptionen på vores hostel, og en belgisk fyr vi fandt på en kontakthjemmeside for backpackers.
Derefter gik der ikke længe før vi samledes for at leje bilen, og så var vi ellers på vej op ad kysten. Det var for mig noget af det virkelig fede ved Australien, at man så nemt kan samle nogle ligesindede unge mennesker selvom vi stort set ikke rigtig kendte hinanden, og bare få det hele til at fungere.

Noosa Beach & Seventeen Seventy

De første to stop på vores ruten var de små kystbyer Noosa og Seventeen Seventy, der er kendt for at have smuk natur og gode strande. Begge steder blev vi dog kun for en enkelt nat og vi lavede stort set ikke lavede andet end at tilbringe dagene på stranden og aftenerne omkring et lejrbål.
Det var ikke de største oplevelser i Australien, men de var bestemt en vigtig del af turen, eftersom vi blev rystet godt sammen og allerede der lærte hinanden ret godt at kende. Hvilket må siges at være vigtigt når fem mennesker skal bo sammen i en ombygget Toyota HiAce i tre uger.
Derudover må man virkelige sige at strandene i og omkring Noosa og Seventeen Seventy virkelig er fantastiske, og naturen omkring dem er lige så smuk.
Når man trådte ned på en af de mange strande var der kridhvidt sand flere kilometer til hver side, og lige ud for næsen bredte sig et kæmpestort krystalblåt hav, som regel med surfere der forsøgte at fange de mange store bølger. Et virkelig flot og afslappet sceneri som jeg synes afspejler den australske østkyst ret godt.

Verdens største sandø: Fraser Island

Det næste stop på ruten var Fraser Island som er et meget specielt sted. Det er ikke bare verdens største ø udelukkende bestående af sand, men også det eneste sted i verden, at regnskov gror i sand. Vi var på en heldags guidet tur, der tog os rundt til forskellige steder på øen som for eksempel Lake McKenzie, Eli Creek, Colouered Sands, og S.S. Maheno skibsvraget.

Først blev vi kørt i den store 4X4 jeep til Lake Mckenzie, som er en stor ferskvandssø med tilhørende hvid sandstrand inde midt på. Her havde vi lidt tid til en svømmetur i den forfriskende sø, ligge i det bløde sand og generelt bare at nyde den smukke regnskov der omgiver søen.
Derefter blev vi kørt ned til den største strand på øen, hvor vi først så S.S. Maheno som er et gammelt forlist krydstogtskib, der efter sit forlis er blevet til en stor turistattraktion og hjemsted for små fisk der kommer op til skibet ved højvande.
Tæt på S.S. Maheno ligger Coloured Sands klippeformationerne som har fået sit navn efter de forskellige nuancer af komprimeret rødt sand, der er blevet dannet af vind og vejr i forskellige størrelser og former. De farvede klippeformationer var et meget anderledes syn på Fraser Island, i modsætning til det normalt hvide sand med den grønne regnskov i baggrunden. Men det var samtidig interessant at se hvordan landskabet kan være så forskelligt på en ø der udelukkende består af sand.
Efter klippeformationerne kørte vi lidt længere ned af stranden til Eli Creek, som er et af de større ”wash-outs” på øen. Et ”wash-out” er en freskvandsstrøm der løber fra de store grundvandsreserver i midten af øen og ud i havet. Her stoppede vi igen for at tagen en svømmetur i bækken, og for at slappe lidt af før turen gik tilbage mod fastlandet.

Den fantastiske bjerglandsby: Mount Morgan

Mount Morgan var ikke ligefrem et planlagt stop på vores rute, men det endte med at blive et stop jeg på ingen måde glemmer. Grunden til vi endte i den lille bjerglandsby var, at vi blev trætte af bare at køre lige ud på motorvejen, så vi drejede af da vi så et skilt der sagde ”historisk landsby: Mount Morgan”.
Byen viste sig i mellemtiden ikke at være særligt interessant i sig selv, og derudover løb vi ind i nogle tekniske besværligheder da vores bil pludselig ikke ville starte.
Det var her vores stop i Mount Morgan udviklede sig til en helt anderledes oplevelse, da en masse lokale kom op til bilen for at hjælpe os med at komme i gang igen. Der gik noget tid og det blev en smule sent, men vi fik trods alt løst problemet som viste sig bare at være en løs forbindelse til batteriet. Men som sagt var det i mellemtiden blevet en smule sent, og vi skulle finde et sted at slå teltet ud så vi kunne overnatte.
Heldigvis var en af de meget hjælpsomme lokale også ejer af den lokale kro og han tilbød os, udover at vi kunne slå vores telt op på en græsplæne bag kroen, at vi kunne bruge badeværelserne i kroen så vi også kunne få os et tiltrængt bad efter en lang dag.
Efter et bad og et lækkert måltid på kroen, tilbragte vi resten af aftenen med at drikke nogle øl med hinanden og de lokale. Vi havde en virkelig hyggelig aften og jeg tror bestemt også vi hævede kroens indtægter betydeligt end hvad de normalt er. Morgenen efter skulle vi videre og tilbage på motorvejen, men jeg må indrømme at jeg er glad for at bilen besluttede sig for at strejke.
Så vi fik en chance for at møde de flinke folk i den trods alt charmerende lille bjergby.

Cruising the Withsunday Islands

Efter Mount Morgan var det næste stop i rækken Airlie Beach, som er havnebyen hvorfra alle bådene sejler ud til the Withsunday Islands. Vores minicruise bestod i to overnatninger og tre dage, på en 37 meter lang yacht med plads til 28 personer puls mandskab.
I de tre dage vi var af sted sejlede vi rundet i ufatteligt smukke omgivelser i mellem de mange øer, hvor vi ofte gjorde stop ved enten en af øerne eller ved koralrev for at snorkle. Alle de steder vi besøgte var virkelig smukke, men mit ynglings sted var uden tvivl den største ø i ø gruppen der passende hedder Withsunday Island.
Da vi gjorde stop ved øen sejlede vi med en lille speedbåd ind til kysten, hvorefter vi vandrede op af øens højderyg til et udsigtspunkt hvor man kan se hele Whitehaven Beach, som er øens største strand. En strand der med sikkerhed er den smukkeste jeg i mit liv har set, selvom jeg tror jeg har svært ved at gengive dens skønhed, uden det lyder som en hver anden australsk strand.
Men en ting er sikkert, Whitehaven er ikke som enhver anden strand. Sandet er det hvideste jeg oplevede på noget tidspunkt i Australien og vandet var mere end bare krystalblåt, det var et helt fantastisk syn. Hvilket kun blev endnu bedre da vi gik ned af højderyggen og ned mod stranden, hvor vi tilbragte resten af dagen med at kaste en frisbee på stranden og svømme i det klare vand.
Det var som sagt uden den mindste tvivl et af de bedste stop på hele turen op ad kysten og, at vi derudover tilbragte resten af tiden i the Whitsundays med at sejle rundt og slappe af på en yacht gjorde det kun bedre.

Port Douglas & Daintree Rainforrest

Port Douglas var den sidste deciderede by før vi skulle videre nordpå for at komme op til Daintree regnskoven. Selvom det er en lille afslappet havneby havde Port Douglas alligevel en del at byde på, i form af lange sandstrande, en hyggelig lille havnepromenade, forskellige små cafeer og restauranter, og hvad vi fik at vide var et verdensberømt tærtebageri. Det skulle heller ikke undre mig at tærterne fra Mocka´s pies er prisvindende, eftersom deres kængurutærte og deres krokodilletærte, som er lokale specialiteter, smagte fantastisk.
Efter en overnatning i Port Douglas satte vi kursen efter endnu et specielt stop, mod Daintree regnskoven nord for Cairns, hvor den tropiske regnskov breder sig langt ind i landet og helt ud til havet ude ved østkysten. Den enorme regnskov er hjemsted for en masse forskellige dyr og planter der ikke findes andre steder i verden end der, og samtidig blandes den med hvide sandstrande som smelter sammen med den mangfoldige vegetation. En vandretur på alle de mange stier rundt omkring i regnskoven bød på fantastisk natur lige meget hvor man vendte blikket, og der gik stort set ikke gå længere end et par minutter ad gangen før vi så det ene eksotiske dyr efter det andet.
På en af stierne fandt vi også et lille vandhul med det klareste ferskvand og en masse forskellige farverige fisk. Det viste sig at de lokale brugte det lille vandhul til at svømme i, så det skulle vi selvfølgelig også prøve. Så vi tilbragte et par timer med at svømme rundt blandt de små fisk, og hoppe i vandet fra lianer der hang udover den lille sø fra et nærtstående træ. Når vi sprang i og oprørte vandet spredes fiskene for en kort stund, men der gik ikke længe før de igen svømmede rundt omkring os. Det var en meget afslappet afslutning på en lang gåtur rundt i den tropiske australske regnskov.
Efter Port Douglas og Daintree gik turen tilbage sydpå mod Cairns som var turens endestation. Det var en fantastisk tur op ad kysten, hvor vi oplevede en masse utrolige ting, men det var ikke kun de spektakulære oplevelser der gjorde turen god. Jeg har nydt de normale aftner omkring lejrbålet med mine rejsekammerater mindst lige så meget, det var virkelig essentielt for turen at jeg tog den sammen med så søde mennesker, der endte med at blive virkelig gode venner. Jeg nød et hvert sekund af mit ophold i Australien og meget af det er takket være dem.
Nu sidder jeg tilbage i mit eget køkken og prøver at gengive alt det jeg oplevede i Australien, selvom jeg aldrig kan fortælle det lige så godt som da jeg oplevede det. Det føles alt sammen lidt surrealistisk lige nu. De mere end tre måneder jeg har været væk er gået så hurtigt, og det føles som om det kun var sidste uge jeg forlod Danmark. Jeg har hørt et par gange at min rejse er en oplevelse for livet, men jeg er ikke rigtig enig i det udsagn. For en ting er jeg blevet hundrede procent sikker på efter jeg er kommet hjem, og det er at jeg helt sikkert skal af sted igen. Der er så meget at opleve ude i verden, der er så mange lande at se, så mange andre mennesker at møde. Så for nu er jeg tilbage i Danmark, og det var været dejligt at se min familie og venner igen, men det er som sagt ikke sidste gang jeg rejser ud for at se verden.