Tænd levende lys i vinduerne
Omfattende markering af 70-året for Danmarks Befrielse i Ebeltoft og omegn
Med Ebeltoft Marineforening og Våbenbrødreforeningen for Ebeltoft og omegn som primus motor bliver 70-året for Befrielsen markeret på behørig vis.
Mandag 4. maj er der gudstjeneste i Rosmus Kirke ved sognepræst Henning Nielsen klokken 19. Allerede klokken 18.30 starter højtideligheden ved Skovkirkegården med mindetale af Henning Nielsen og faneborg med repræsentanter fra forsvarsrelaterede foreninger i Ebeltoft gamle kommune
Der drikkes kaffe i Rosmus gamle skole efter gudstjenesten i kirken.
Det er et ønske fra Ebeltoft Marineforening og Våbenbrødreforeningen for Ebeltoft og omegn, at de borgere, der ikke møder op, vil tænde levende lys i deres vinduer.
Vagn Eigild Holst
Tirsdag 5. marts begynder dagen klokken 10 ved mindstenen på Ebeltoft Havn, hvor der er kransenedlæggelse og faneborg.
Herefter stiger faneborgen stige på bussen og køre rundt i omegnen for at lægge kranse og mindes faldne allierede flyvere og frihedskæmpere: Dråby Kirkegård, Hyllested Skovkirkegård, Drammelstrup ved frihedskæmpermonumentet som blev rejst i 1946, Tved Kirkegaard og Helgenæs Kirkegaard.
Sidstnævnte sted ligger den danske modstandsmand Vagn Eigild Holst ( 6. januar 1918 - 5. december 1944) begravet. Tirsdag 5. december 1944, var Vagn Eigild Holst sammen med andre medlemmer af modstandsgruppen BOPA, på en sabotageaktion imod et tysk våbendepot på klokkemagervej. Han kom i ildkamp med de tyske soldater, som skød og dræbte den 26 årige unge mand.
Busturen gennemføres i samarbejde med soldaterforeningerne på Djursland og er tilrettelagt af Ebeltoft Marineforening, Våbenbrødreforeningen for Balle og omegn og Våbenbrødreforeningen for Ebeltoft og omegn.