Fortsæt til indhold

Påvirkede bilister i Horsens

Samfund
Arkiv

Sydøstjyllands Politi havde i går fat i flere påvirkede bilister.
Først var det en 46-årig mand, som blev standset på Vestvejen. Her konstaterede politiet, at manden var påvirket af alkohol, og han blev derfor anholdt. Manden har fået taget en blodprøve og er løsladt igen.
Kort efter, klokken 20.50 var det en 23-årig mand, der blev standset på Højmarksvej, og da politiet havde mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer blev han anholdt. Det viste sig ligeledes, at manden allerede var frakendt kørekortet. Den 23-årige har fået taget blodprøve og er løsladt igen.
Klokken 02.15 var der igen mistanke om kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, da en 21-årig mand blev anholdt på Allégade. Han blev også anholdt, fik taget blodprøve og er igen løsladt, fortæller Sydøstjyllands Politi.