Du kan være en stemme for de svageste under valgkampen
Der er mange grupper af mennesker, såsom hjemløse, misbrugere, mennesker med fysisk og psykisk handicap og sindslidende, som ikke kan råbe op i valgkampen. Derfor skal du og jeg – for eksempel med (u)synlige handicap – være den, som råber op, og være stemme for de andre med knap så stærke ressourcer! Så fremt du har lyst og overskud til det.
Hvordan gøre vi det? Jo, vi kan eksempelvis undersøge hvilke partier, som har handicappolitik og/eller politik med psykiatrien, og deltage i møderne, hvor diverse folketingskandidater er paneldeltagere. Spørg ind til, hvad de forskellige kandidater vil gøre for mennesker med fysisk og psykisk handicap og/eller de sindslidende.
Her i Aarhus, hvor jeg er bosiddende, har vi taget 'Stemmer på Kantens' idé op, da der var regions- og kommunalvalg i år 2013. Nemlig 'omvendt vælgermøde'. Dette 'omvendte vælgermøde' handler om mennesker, som er faldet uden for det ordinære arbejdsmarked, fordi de måske er førtidspensionist, er kontanthjælpsmodtager og så videre med diverse problemer. De skal så være paneldeltagere og fortælle fra deres synsvinkel, hvorfor de ikke er en del af det ordinære arbejdsmarked, og hvordan det kan laves om, således at de (igen) kan blive inkluderet på arbejdsmarkedet. Folketingskandidaterne skal så være publikummet og spørge ind til paneldeltagerne. Men 'omvendt vælgermøde' kan handle om hjemløshed, om fysisk og psykisk handicap og så videre.
Det sidste, som vi kan gøre. Altså vi, som har større ressourcer end andre, er at deltage i skriveriet i diverse aviser, som læserbrevsskribenter og skrive om, hvordan de svageste har det i den by, vi bor i - på godt og ondt.
Med de tre ovennævnte eksempler kan du og jeg være med til at være en stemme for de svageste under valgkampen.