Er du til plast eller turisme?
Arkiv
Den nye uddannelse til Erhvervsassistent for unge under 25 år på Favrskov Produktionsskole tegner til at komme rigtig godt fra start. Uddannelsen tilbydes indenfor to temaer: Enten plastindustri eller turisme.
Flere lokale virksomheder, blandt andet Wavin, har budt positivt ind på samarbejde omkring praktikforløb og er dermed med til at sikre elevernes læringsmuligheder i relevante rammer.
Uddannelsen kommer til at indeholde elementer, som gør de unge i stand til at forsætte i ordinær uddannelse eller beskæftigelse som erhvervsassistent.
Det første hold på ni elever starter til august.
Informationsmøde på Favrskov Produktionsskoles afdeling i Hadsten 18. juni kl. 16.00.