Fortsæt til indhold

Die Herren spiller U2 på 24. år

De herrer Mono, Haeggen, Topp og Lord Nilsson har fået tjansen fredag aften ved Rosenholm Festival 2015

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Die Herren, Danmarks nok mest kendte U2 coverband, har efterhånden 24 år på bagen.

Bandet har turneret med U2´s sange siden 1. marts siden 1991, og det er efterhånden blevet til flere end 1600 koncerter - et par af dem på tidligere Rosenholm Festivals.
Die Herren har nærmest kultstatus flere steder i landet, fordi de fire medlemmer både kan levere musikalsk fra U2-kataloget men også er garanter for en fest, så også de, der ikke er til U2, vipper med skoene.
Die Herren energi, drive og tilgang til musikken passer fortrinligt til det publikum, der vil have en fest en fredag aften tæt på midnat.

"Die Herren er der, for jer! Die Herren underholder jer og betager jer! Die Herren lader musikken lyse for jer og er jer taknemlig! Die Herren holder sit løfte - og giver jer alt! Rocken," lyder bandets korte beskrivelse af sig selv.

Die Herren går på fredag 5. juni klokken 21.30, og der er lagt op til varm aften i den bedste sendetid.