Ørnbjerg Mølle maler søndag eftermiddag
Den gamle vandmølle, der får vand fra Ulstrup Å, er klar til at male sæsonens første mel ved søndagens Nationalparkdag
Det er lykkes medlemmerne af Ørnbjerg Møllelaug at få den gamle vandmølle justeret og klar til at male mel til søndagens Nationalparkdag.
"Frugttræer og rhododendron blomstrer så det er en lyst, små lam springer rundt på marken, møllen maler, om ikke det fineste mel, så i hvert fald det første mel, så tag naboer, venner og familie med i skoven," lyder opfordringen fra Ørnbjerg Møllelaug.
Den nuværende mølle er opført 1833 og fungerede oprindelig som kornmølle. Møllen var i drift indtil ca. 1950.
Efter en restaurering 1960 er møllen atter funktionsdygtig, og Ørnbjerg Mølle, der ligger idyllisk placeret 7 kilometer nordvest for Ebeltoft, fungerer i dag som museumsmølle. Den ejes af Miljøministeriet og blev fredet i 1963.
Der er åbent hus fra klokken 14 til 17.