Pædagoger og dagplejere skal spotte alkoholproblemer

Hvordan får du lige taget hul på snakken om, at Williams far drikker for meget og måske er påvirket, når han kommer i daginstitutionen? Hvad tør du sige, og er du nu sikker på, at der er et problem? De spørgsmål og mange andre drøfter personale fra dagplejen og daginstitutionerne i Favrskov Kommune lige nu på et uddannelsesforløb, der er blevet muligt på grund af penge fra Sundhedsstyrelsen.
Familieorienteret alkoholbehandling er vejen frem for både at hjælpe den, der drikker og ikke mindst børnene i familien. Med projektet ”Mere familie, mindre alkohol” er Favrskov Kommune ved at uddanne frontpersonalet i dagplejen og daginstitutionerne til at tage snakken om alkoholproblemer.

Mere familie, mindre alkohol

"Vi ved, at der i Favrskov Kommune er mindst 1200 børn under 18 år, der vokser op i en familie med alkoholproblemer. Mange af dem kommer vi aldrig i kontakt med, da problemerne ofte bliver hemmeligholdt. På sigt kan det give børnene store problemer, at der ikke bliver taget hånd om dem, og de børn kan have nemmere ved selv at ende i et misbrug af eksempelvis hash eller stoffer. Den familieorienterede alkoholbehandling giver gode resultater og har en langsigtet forebyggende effekt. Erfaringerne viser også, at den drikkende bliver i behandlingen, og de pårørende får hjælp," forklarer Merete Tønnesvang. Der er psykolog i Favrskov Rusmiddelcenter, underviser på uddannelses-forløbet og i udviklingen af et familieorienteret tilbud om alkoholbehandling.
Behandlingsforløb med familien i centrum og uddannelse af frontpersonalet er det væsentligste indhold i projektet ”Mere familie, mindre alkohol”. Frontpersonalet er de af kommunens medarbejdere, der har direkte kontakt til kommunens borgere, eksempelvis i børnehaverne og på skolerne.
Frontpersonalet i dagplejen og daginstitutionerne er netop valgt for at sætte gang i den tidlige opsporing og hjælpe så tidligt som muligt i børnenes liv.
"For den voksne kan det være en langsommelig erkendelse af, at han eller hun drikker for meget. Det kan der godt gå ti år med, og det er altså en barndom. Så det haster, at vi sætter ind med den rette hjælp. Vi skal simpelthen turde sige det, vi ser," lyder det fra Merete Tønnesvang.

At blive set og hørt

Det kunne 38-årige Runa Hyldegård Pedersen godt have brugt, da hun voksede op med en alkoholisk stedfar.
"Ingen gjorde noget, selv om de godt vidste, at han drak. Jeg klarede mig godt i skolen, for jeg knoklede for at få anerkendelse og vise, at alt var i orden. Som barn er man utrolig loyal og man ved, hvad man har, så jeg turde ikke sige noget," husker Runa, der er uddannet arkitekt, gift og mor til tre børn.
"I dag oplever jeg, at mange er bange for at blande sig eller gøre noget, fordi de er bange for, at det så ender med anbringelser. Men det er altså ikke sikkert. Ofte kan den første snak på sigt betyde en lettelse for barnet, for så er det blevet set og hørt, og der bliver gjort noget. Som barn har man brug for kærlighed, stabilitet, forudsigelighed, grin og tryghed. Det får man ikke sammen med en misbruger. Derfor giver det god mening for mig at satse på den familieorienterede alkoholbehandling og uddanne personale til at magte den tidlige opsporing og tage den nødvendige samtale," siger Runa Hyldegård Pedersen.
Fra 2007 til 2010 var hun i gruppe- og individuel terapi i TUBA - Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere. Nu taler hun selv med unge, der henvender sig til TUBA, og hun holder foredrag om at vokse op i en familie med alkoholmisbrug.
"Du kan godt sige, at jeg betaler af på alt det, jeg har fået i min behandling. Så jeg giver lidt tilbage ved at snakke med de unge," siger Runa.