Fortsæt til indhold

Syng med på 'Kære lille mormor' om søndagen

Richard Ragnvald klar til at lægge Madsens Telt ned på sidstedagen af dette års festival

Samfund
Af Lars Norman Thomsen

Der bliver også noget for Giro 413-segmentet til Rosenholm Festival 2015.
Ingen ringere end Richard Ragnvald synger Madsens Telt på søndag.
Siden gennembrudshittet var 'Tak fordi vi er venner' fra 1992 har Ragnvald, der altid tituleres folkekær, fyret dansktop-hit efter dansktop-hit af.
Det hele kulminerede med sangen over dem alle, 'Kære lille mormor'.

Sangen er skrevet af de gamle Walkers-medlemmer,Torben Lendager og Poul Dehnhard.

Siden har Ragnvald haft flere dansktop-hits, ligesom Kære lille mormor fortsat spilles flittigt i Giro 413.
I 1997 kom Richard Ragnvald på forsiderne i populærpressen, fordi han på Dansk Folkepartis landsmøde fremførte en omskrevet version af 'Kære lille mormor', 'Kære lille Pia', som hyldestsang til Dansk Folkepartis daværende leder, Pia Kjærsgaard.
Det kneb syntes hans pladeselskab ikke om, men Ragnvald dykkede ikke på popularitetsskalen af denne grund.
Richard Ragnvald, der om to år fylder 70, går på scenen i Madsens Telt klokken 13.30.