Fortsæt til indhold

8-årige Jonas donerer 15.000 kroner til misrøgtede dyr

Dyreværnet fik mandag en flot og udsædvanlig donation

Samfund
Jacob Nielsen

15.085 kroner er mange penge for en 8-årig dreng - rigtig mange penge. Men det var ikke desto mindre, hvad Jonas fra Silkeborg havde med i hånden, da han besøgte Dyreværnet i Rødovre mandag.
Jonas har haft et inderligt ønske om at støtte hjælpeløse dyr, og derfor har han bortauktioneret sin egen samlebog fyldt med dyrekort. Håbet var at kunne aflevere 3.000 kroner til Dyreværnet, men det blev altså til mere end fem gange så mange penge.
Udover auktionsprisen på 3.000 kroner har han formået at indsamle 8.285 kroner på indsamlingssiden BetterNow, han har fået Kanstrup Gruppen til at donere 3.000 kroner og bortauktioneret en figur fra Den Gamle Smedie, som indbragte 800 kroner. I alt blev det altså til 15.085 kroner.
Hos Dyreværnet er man naturligvis glade og taknemmelig over pengene:
"Tusinde tak, Jonas. Vi synes bare, at du er super sej, og hvis I andre er enige, så giv ham gerne et like," skriver dyreværnsforeningen på sin Facebook-side.
Auktionen af dyrebogen gik ikke helt efter bogen i starten. Læs historien om, hvordan nogle først forsøgte at fuppe Jonas her: KLIK

15.000 kroner er rigtig mange penge for en 8-%26#xe5;rig dreng. Giv Jonas et STORT like.

Posted by Lokalavisen.dk on 8. juni 2015